Nørreskiftevej 21, 1. sal.
Kort om boligen:
Stort køkken-alrum (med køle/fryseskab og komfur) og stue (med sovesofa) i et, samt to rummelige værelser med to enkeltsenge på hver. Derudover findes badeværelse med separat brus, vaskemaskine og plads til opbevaring. Fra lejligheden er der udgang til en større balkon med nedgang til parkering.
Du har som gæst i vores lejlighed adgang til vores skønne park (dog er adgang foran underboens og stuehusets vinduer forbudt). I parken finder du bl.a. et hav af frugt- og nøddetræer/buske, søer med skildpadder og karper, og mulighed for at nyde stilheden på Samsø.
Ikke langt fra lejligheden findes en af øens bedste badestrande - kort herover findes længere nede på denne side.
Lejligheden er beliggende kun 300 meter fra stranden, færge- og busforbindelser. Derudover er der kun 1 km til nærmeste brugs, bager, restauranter og caféer.
Under 5 km væk ligger Tranebjerg - øens største by.
Praktisk information findes længere nede.
Praktisk information
I lejligheden er der fri adgang til Wifi - koden finder du i lejligheden, i velkomstmappen.
Der er ikke tv-kanaler i boligen, men der er TV med ChromeCast, DVD-afspiller, DVD-film, Nintendo 64, og spil.
Du skal selv sørge for sæbe/r, toiletpapir, viskestykker og klude samt sengetøj og håndklæder.
Ved afrejse skal alle overflader tørres af, skraldespande, opvaskemaskine og køleskabe tømmes.
Husdyr: Spørg - vi ønsker som udgangspunkt at imødekomme dit ønske om at medtage din hund, dog forbeholder vi os retten til at afvise dit ønske, hvis vi ikke mener at din hund passer til vores bolig. Hunde må ikke være i møblerne.
Færdsel på matriklen:
Hvad betyder kortet og des farver:
- Gul: Vores matrikel (areal du må færdes på)
- Rød: Adgang forbud. Foran og bagved stuehuset, samt langs stuelejligheden og i deres have areal.
- Blå: Parkeringsplads. Her er plads til 4 biler.
- Lilla: Adgangssti til haven/parken. Pilene indikere steder hvor der er passage til at gå videre ind.
- Grøn: Sti til udsigtspost.
- Lyserød stjerne: Hyggelig og meget privat badestrand. Bruges kun af dem der bor omkring. Oftest er det kun os der har brugt den. Der er sandbund. Adgang til stranden er anvist med den lyserøde streg.
Du må som oplyst færdes på mere eller mindre hele grunde med undtagelse af de røde firkanter.
Yderligere billeder og video af vores have/park.